Om E-løbet
 
 

Om E-løbet

Velkommen til Eremitageløbets informationsside. Siden bliver løbende opdateret af Eremitageløbets Sekretariat.

Om løbet
Løbet afholdes søndagen før skolernes efterårsferie. I 2010 bliver løbet afviklet søndag den 10. oktober i Dyrehaven.
Første start går kl. 11.00, niende og sidste start går kl. 11.25.

Eremitageløbet er verdens ældste motionsløb.

Rekordindehaver er Henrik Jørgensen i tiden 38,40 (1987).

På kvindesiden er Dorte Vibjerg rekordindehaver i tiden 43,59 (1998).

Forhåndstilmelding
Løbere, der var tilmeldt Eremitageløbet i 2009 modtager i starten af maj 2010 brugernavn og password til forhåndstilmelding*. Her har du mulighed for at tilmelde dig årets løb før alle andre. Det er vigtigt, at forhåndstilmelde sig inden løbet bliver udsolgt for at sikre den startposition, din tid fra 2009 berettiger dig til.
Bemærk, at dine forhåndsrettigheder først er tabt, når løbet er udsolgt - det vil sige, at du kan forhåndstilmelde dig så længe tilmeldingen er åben.

Hvis du ikke har modtaget din forhåndstilmelding i midten af maj, bør du kontakte Eremitageløbets sekretariat på e-mail: elob@ultimate.dk

* forudsætter, at nummeret ikke er købt af en løber, der var forhåndstilmeldt i 2009. I så fald får den oprindelige løber tilbuddet om forhåndstilmelding.

Tilmelding
Nytilmelding kan ske efter den 15. juni. Man kan forhåndstilmelde sig frem til løbet er udsolgt - typisk i starten af august, muligvis tidligere.

Tilmelding kan kun ske her på www.elob.dk.

Startpakke
Alle tilmeldte løbere får tilsendt startpakken i slutning af september.

ChampionChip tidtagning
Eremitageløbet benytter ChampionChip tidtagningssystemet. Alle løbere skal bære en mindre chip under knæhøjde. Den (hvide) chip man får tilsendt i startpakken er kun til låns og vil blive indsamlet umiddelbart efter løbet.
Er man forhindret i at løbe, er det meget vigtigt at chippen returneres til E-løbets Sekretariat.

Eremitageløbets Webshop
Igen i  år præsenterer Eremitageløbet i samarbejde med Skodsborg Sport en Webshop med en masse af spændende udstyr.

Du kan traditionen tro købe årets E-løbs t-shirt i god kvalitet til kr. 199,- inklusiv forsendelse.

Spørgsmål?
- kan du finde svar på i vores Værd at vide.